|
Denne tale blev
læst op til Malenes Bisættelse
ved kaffebordet i Vommevad forsamlingshus af hendes far
Så ville jeg lige ha lov til at sige
nogle få ord som afslutning for den svære tid som vi alle har
været
i gennem.
Som de fleste jo nok ved så var Malene jo blind, og det
ville sige hun brugte høre samt følesansen, så jeg syntes
vi skal prøve at opleve hvordan hun har haft det når der er blevet
holdt en tale. Dvs. vi tager hinanden i hånden
og kikker ned i bordet og lukker øjnene i mens jeg holder en kort
tale.
Malene har haft mange alvorlige
sygdomsperioder i gennem hendes liv. Men da vi fandt hendes bror i
Korea i
år 2001 havde vi de største forventninger om Malenes sygdom
Da Flaget blev sat ind på Malenes
stue på Rigshospitalet afd. 4043 stue 5 den 19. marts 2001 var vi
alle glade, Sygeplejersken Susanne som kom med flaget sagde til
Malene at nu starter dit nye liv, det er en dag vi aldrig
ville glemme
Hvilken dag vi heller aldrig glemmer
er onsdag den 12. august her i 2009 godt 8 år efter hendes nye liv
var
startet blev vi kaldt ind på samme afd. Samme stue og samme
hospital, men denne gang for at få at vide det
helt modsatte af hvad de fortalte os sidste gang nemlig at dit nye
liv er desværre slut nu. Det var hendes egen overlæge Niels
Jakobsen som havde haft hende igennem alle årene som kom ind og
fortalt os det, vi var helt
knust, Malene, overlægen og os andre brugte lige de næste minutter
på at komme oven på igen og så kørte
tankerne, hvor langt tid har vi nu tilbage sammen med Malene, kan vi
holde Malene smertefri de sidste dage,
måneder timer, ja vi vidste jo ikke hvor langt tid vi havde sammen
med Malene.
Malene havde mange gange selv talt om
døden, hun var en sej pige som selv ville tilrettelægge det hele,
ja ned til mindst detalje blev det tilrettelagt så når den tid
ville komme skulle vi bare bringe de forskellige
budskaber videre…. Bare fik jeg vist lige sagt det er ikke sådan
lige til men det skulle gøres, og det er gjort.
Hos Malene var der aldrig tale om nogle angst for døden,
hun betragtede døden som en naturlig del af livet,
et led i naturens orden.
Malenes liv hørte til de meget
velafbalanceret, et liv hvor hun altid havde mange mennesker omkring
sig,
hendes vennekreds var kollisalt stor, vi kan bare se i dag hvor
mange venner og veninder der er mødt op,
mange af dem har fortalt mig at havde de problemer så kunne de
altid komme til Malene, for hun havde tid
og lyst til at lytte, en af sygeplejerskerne sagde til os her for et
par uger siden at en dag havde hun talt i
telefon med 2 forskellige veninder men det tog altså 4 timer i alt,
så hvis der var noget de skulle tale med
Malene om så skulle de næsten bestille tid i hendes kalender for
at få aftalen i stand.
Som nogle jo nok ved så havde vi
Malene hjemme hos os her fra lørdag til søndag, det var en hård
weekend
men bare det at se hvordan hun smilte da hun ankom med Falck, tiden
fra lørdag til søndag gik for det meste
med at Malene sov, men de få minutter hun var vågen nød vi hvert
et minut af, og da Malene tog af sted søndag
aften var vi alle godt trætte.
Men nu tror jeg at jeg ville slutte
disse par ord af med at spørge jer om ikke vi skal synge den salme
som i har
fået rundt på bordene.
Mel.:
Dejlig er jorden
Dejlig
er jorden!
Prægtig er Guds Himmel!
Skøn er sjælenes pilgrimsgang!
Gennem de favre
riger på jorden
går vi til Paradis med sang.
Tider
skal komme,
tider skal henrulle,
slægt skal følge slægters gang;
aldrig forstummer
tonen fra Himlen
i sjælens glade pilgrimssang.
Englene
sang den
først for markens hyrder;
skønt fra sjæl til sjæl det lød:
Fred over jorden!
Menneske, fryd dig,
os er en evig frelser fød!
B.S. Ingemann 1850.
|
